I Grenaa Svømmeklub har vi en ambitiøs konkurrence afdeling bestående af 2 hold.
Svømmeklubbens målsætning er ambitiøs – men også præget af de fysiske rammer vi har tilrådighed.
Målsætning
Klubbens overordnet sportslige mål for konkurrenceafdelingen er at kunne udvikle svømmere der kan klare de opstillede kravtiderne på 50m og 100m til de danske nationale mesterskaber.
Læs mere om klubbens målsætning for Konkurrenceafdelingen
Talentholdet (K3)
På holdet er der sportsligt set fokus på at svømmerne lærer at træne, så de senere kan blive gode til at træne, og derefter træne for at konkurrere. Det er vigtigt at der er en god progression i træningsplanlægningen, så svømmerne fortsat har mulighed for at udvikle sig gennem årene. Der vil være ekstra stort fokus på at give svømmerne en god grundlæggende teknik i alle stilarter. Hovedfokus vil være indlæring af vendinger og undervandsarbejde/flyben, som nok er det vigtigste element, hvis der skal svømmes stærkt.
Læs mere om dét at være svømmer på Talentholdet
Konkurrenceholdet (K1+K2)
Træneren vil snakke med hver enkelt svømmer om, hvad de gerne vil opnå med deres svømning, både på lang sigt men også om de har et specielt ønske til den kommende sæson. Det kan være alt fra personlige rekorder og kravtider til tekniske ting man bare gerne vil kunne mestre noget bedre.
Sammen laver vi en plan for hvordan det skal opnås.
Læs mere om dét at være svømmer på Konkurrenceholdet